Arbejdsretssystemet: Sagbehandlingstiden gør en forskel

LEDER
Dansk Jernbaneforbund bruger i de her måneder enorme ressourcer på et hav af fagretslige sager.

De fleste er udløbere af konflikten med DSB.

Vi har en bunke sager om brud på overenskomsten, vi har sager om hvordan overenskomsten skal fortolkes; hvad er muligt inden for rammerne af overenskomsten, hvad er ikke?

Oveni har vi en række sager ovenpå flere arbejdsnedlæggelser.

Det er næsten umuligt at bevare overblikket over alle sagerne. Ikke mindst fordi alle sager skal igennem en alenlang behandling, før der kan afsiges dom.

Det er frustrerende. Der er så mange løse ender, der først kan blive samlet op, når retten har talt. Og vi tørster alle efter de afgørelser, der gør, at vi kan komme videre.

Det er særlig ubehageligt for de mange af vores kollegaer, der personligt har en sag hængende over hovedet:

Nogle er helt uretmæssigt anklaget for at have nedlagt arbejdet ulovligt og de føler sig med rette krænkede.

Andre ved end ikke om de ender på ledelsens ”sorte lister”.I andre dele af retssystemet er man for længst nået til den konklusion, at sagsbehandlingstider skal speedes op.

At sagsbehandlingstiden gør en forskel:

Skylden for langsomligheden falder faktisk tilbage på alle involverede parter. Aben kan ikke entydigt placeres hos den ene eller den anden part.

Vi har alle et ansvar for at få tempoet op – og vi har alle en interesse i det.

Det krænker min retsfølelse, at man f.eks. kan bryde en overenskomst – helt bevidst og systematisk – og det så først får konsekvenser mange måneder senere.

Ofte vil man der kunne forsvare sig med, at nu er forholdene bragt i orden. Men det er ikke fair.

Hvis man snyder på vægten, skal hammeren falde mere prompte.

I dette nummer af Jernbane Tidende har vi givet et overblik over sagsgangen i de forskellige typer sager og de mange sager, som vi p.t. bokser med.

Det er voldsomt – måske kunne man finde bedre måder og procedurer: Ingen kan have interesse i, at sager skal trække ud i halve og hele år.

Systemet trænger til en kritisk gennemgang – til en gennemgang, der kan få sagsbehandlingstiden ned og som kan stille parterne mere lige. Og ligesom med vores mange sager: Så haster det faktisk!