Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2023 på det private område er i fuld gang:
Det drejer det sig primært om Jernbaneoverenskomsten og Letbaneoverenskomsten, hvor vores modpart er Dansk Industri.
Områdegruppernes krav til overenskomsterne er blevet behandlet i Hovedbestyrelsen.
I grove træk er der fra medlemmernes side krav om generelle stigninger i løn, tillæg og pension, forbedrede arbejdsforhold og opsigelsesvilkår + bedre trivsel med forbedrede vilkår for børnefamilier og seniorer.
For at sikre en god proces har Dansk Jernbaneforbundet i samarbejde med Dansk Industri aftalt en møde- og aktivitetsplan for forberedelserne til de reelle forhandlinger i foråret 2023.
Dette indebærer blandt andet, at der nedsættes en række arbejdsgrupper for enkelte fagkategorier i overenskomsten, hvor specifikke krav og ønsker fra begge sider af bordet kan drøftes med henblik på at nå frem til nogle fælles løsninger.
Stationspersonale ved DSB er omfattet CO-Industris område – industrioverenskomsten. Her vil der som tidligere blive kørt en særskilt proces.
Du kan finde mere baggrundsmateriale i de kommende numre af Jernbane Tidende og vi vil som tidligere oprette en temaside om OK23 på hjemmesiden.