Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Forligsmanden har offentliggjort resultatet af den samlede afstemning om OK25 resultatet. OK25 er godkendt med 82,5% stemmer for og 17,5% stemmer imod. Den samlede stemmeprocent landede på 58,5% Det betyder, at forligene til Jernbane-, Letbane-, og Industriens overenskomst er godkendt. Dermed kan vi se frem til:
- Solide lønstigninger Din løn vil stige med 35.000-40.000 kr. om året, når OK25 er gennemført – vi afventer stadig resultatet af lokalforhandlingerne på Industriens Overenskomst
- Afskaffelse af delte tjenester / bedre vilkår for sygedagpenge – Letbaneoverenskomsten
- Forbedring af Fritvalgsordningen Fritvalgskontoen ender på 11 %, når OK25 er gennemført.
- Højere pension Din pension stiger med 1 % til i alt 11 % arbejdsgiverbetalt pension.
- Bedre balance mellem arbejde og familieliv Forældre får ret til tredje sygedag, bedsteforældre får ret til to børnebørns-omsorgsdage, og man får ret til at ledsage nærtstående familiemedlemmer til helbredskonsultationer.
- Forbedret seniorordning Der kan nu afholdes op til 46 seniorfridage.
- Forbedret barsel Forældre får to ugers ekstra med fuld løn under forældreorlov.
- Vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af Dansk Jernbaneforbund, får et vederlag på 9.000 kr. om året.
- Øget betaling fra arbejdsgiverne til uddannelsesfonden
Resultaterne for de enkelte DJ-overenskomster ser således ud:
Jernbaneoverenskomsten Ja: 43%, Nej 57%, stemmeprocent 66,5%
Industriens overenskomst: Ja: 61%, Nej: 39%, stemmeprocent 46,3%
Letbaneoverenskomsten: Ja: 81%, nej: 19%, stemmeprocent 73,1%
Jernbaneoverenskomsten
I forbindelse med jernbaneoverenskomsten har nedsættelsen af minimumstjenestetiden fra 6 til 5 timer – og de afledte konsekvenser heraf, f.eks. for normtid og pauser – været et fokuspunkt for mange. DJ vil derfor følge udviklingen helt tæt. Alle eksempler på brug af 5-timers tjenester bedes derfor indmeldt til din lokale TR.
Efter sommerferien vil der blive arrangeret medlemsmøder i hele landet med forbundsledelsen.