Hvor er mit medlemskort?

Læste du overskriften på side 21 i Jernbane Tidende 6/2019?

Fandt du svaret?

Nej vel?

Mange har undret sig over, at deres medlemskort ikke, som beskrevet andetsteds i samme blad, var vedlagt et følgebrev vedhæftet medlemskortet.

Det skyldes simpelthen at Dansk Jernbaneforbunds ledelse havde “glemt” at 3.678 af deres kontingentbetalende medlemmer er pensionister.

Når Pensionistsektionens medlemmer logger ind på den side, der er henvist til på side 21, bliver de ikke klogere af det.

Dansk Jernbaneforbund er overhovedet ikke nævnt – tak for kaffe!

Sektionen har selvfølgelig klaget over den behandling, vores medlemmer på denne måde udsættes for.

Ole Husted Andersen, formand for Pensionistsektionen.