Signalkommissionen er en gruppe nedsat i Banedanmark regi med repræsentanter fra brugerne af infrastrukturen
For Dansk Jernbaneforbund udpeges signalkommissionsmedlemmer blandt lokomotivpersonalet.
Signalkommissionen tager sig af synligheden af signaler og mærker ved ny-opsætning, samt nødvendige tilpasninger af eksisterende signalanlæg ved behov – altså stort set alt hvad der drejer sig om sikkerhed vedrørende signaler og mærkers placering og synlighed.
Medlemmer i Signalkommissionen
Nedenfor kan du se hvem der repræsenterer Dansk Jernbaneforbund i Signalkommissionen for de enkelte geografiske områder:
Repræsentant, S-banen: Lokomotivfører Thorkil Sode Tlf: 24 68 17 23 Email: tsode@dsb.dk | Repræsentant, Sjælland: Lokomotivinstruktør Torben Hjortshøj Hansen Tlf: 24 68 65 74 Email: tohh@dsb.dk |
Repræsentant, Kystbanen: Lokomotivfører Hans Morten Andersen Tlf: 24 68 47 07 Email: hamba@dsb.dk | Repræsentant, Nordjylland: Lokomotivfører Theis D. Møller Tlf: 24 68 74 03 Email: thdm@dsb.dk |
Repræsentant, Fyn & Sønderjylland: Lokomotivfører Ole Bang Tlf: 24 68 38 64 Email: olba@dsb.dk | Repræsentant, Arriva: Lokomotivfører Frank Fink Aarup-Christensen Tlf: 25 35 63 03 Email: frank.fink.aarup@djtr.dk |
Repræsentant, lokalbaner i Jylland: Lokomotivfører Poul Henrik Jensen Tlf: 30 54 08 97 Email: phj@jensen.mail.dk | Repræsentant, lokalbaner på Sjælland: Lokomotivfører Jan Clausen Tlf: 27 27 17 93 Email: jacl@lokaltog.dk |
Repræsentant, Godsarealerne Lokomotivfører Jesper Rodkjær Pedersen Tlf: 60 89 50 76 Email: jesper.rodkjaer@gmail.com | Repræsentant, Banedanmark Sikringsmester Bjarne Pedersen Tlf: 86 98 06 09 Email: elek.landskreds@godmail.dk |
Opgaver for Signalkommissionen
Hver gang der skal ske ændringer eller nye signaler skal opsættes, samles Signalkommissionen for det pågældende område, for at gennemgå SODB’s bestemmelser – herunder krav til synlighed, fritrumsprofil og andre elementer, der indgår i sikkerheden, herunder også om signalet står uheldigt i forbindelse med rangering, lysindfald og forvekslingsmuligheder (tydelighed).
Herefter udarbejdes der en signalkommisionsrapport, som beskriver placering og opmålt synlighed og øvrige observerede forhold, samt om der er andre elementer, der har haft betydning på den endelige placering.
Der findes således en signalkommisionsrapport for hvert enkelt signal i Danmark.
Det er vigtigt for Signalkommissionens arbejde, at alle medlemmer indberetter, når signaler er svære at se fx på grund af bevoksning. Det sker ofte om sommeren, når der kommer blade på træer og buske, at et signal bliver tildækket.
Her er det vigtigt, at der indmeldes til Banedanmark – HUSK også at melde ind i signalkommissionen. Du finder din repræsentant ovenfor. Derved bliver det muligt at følge op på eventuelle problemer.
Det medfører ikke hurtigere sagsbehandlingstid, da sagsbehandlingen alene foregår hos Banedanmark, men signalkommissionsmedlemmerne kan på deres møder med Banedanmark holde øje med, hvor langt den pågældende sag er i systemet.
Koordinering i forbundsregi
Der foregår et internt koordinerende arbejde i Dansk Jernbaneforbund, for at sikre at repræsentanterne i Signalkommissionen har den fornødne viden om sikkerheden på alle strækninger.
Ansvaret for Signalkommissionen er Banedanmarks med inddragelse af signalkommissionsmedlemmerne.
I Dansk Jernbaneforbunds interne Signalkommissionsudvalg deltager en repræsentant fra alle operatører, således at de udpegede signalkommissionsmedlemmer har god kontakt til en strækningskendt lokomotivfører, der har sit daglige arbejde på strækningen.
Lokalbanerne har egen infrastrukturforvalter og er dermed ikke omfattet af Banedanmarks Signalkommission på alle strækninger.
I Dansk Jernbaneforbunds interne Signalkommissionsudvalg deltager der to repræsentanter fra en lokalbaneoperatør i hhv. Jylland og på Sjælland, så der også her kan ske en koordinering i forbindelse med jernbanesikkerhed og Signalkommissionens løbende arbejde.
Interne møder
Dansk Jernbaneforbunds Signalkommissionsudvalg afholder interne møder 3-4 gange om året eller efter behov. På disse møder deltager der altid en faglig sekretær.
På møderne gennemgås hvilken udvikling, der har været siden sidste møde på området. Der udvekles erfaringer og gode idéer, og det er også her at der opnås enighed om en ensartet politik på disse områder, således at arbejdet med jernbanesikkerheden over hele landet bevæger sig i samme retning.