Finanslovsforslaget undergraver jernbanen

Med finanslovsforslaget undergraver regeringen præmisserne i en netop udgivet sektoranalyse om jernbanen.

Hvor Skatteborgerne ifølge analysen kunne påregne at DSB ville være subsidiefrit om ca. 10 år, udhules DSBs økonomi og danskerne kan stå tilbage med en regning på mange mia.

Vi har en transportminister, der med resten af regeringens hjælp helt bevidst ønsker at udpine DSB, for at bevise, at det er en dårlig forretning for staten at drive jernbane.

Det står klart efter offentliggørelsen af regeringens finanslovsforslag for 2018.

Tidligere på året kunne selvsamme transportminister ellers ikke få armene ned over den sektoranalyse, der viste, at DSB med de nuværende takter ville kunne drives uden statstilskud om 10 år. Det bliver der ikke noget af nu.

Præmisserne for sektoranalysen bliver smadret med de store beløb, staten trækker ud af DSB. Dansk Jernbaneforbunds beregninger viser, at skatteborgerne går fra udsigten til at skulle bruge 0 kr. på togdrift om 10 år til at skulle betale for både public-service kørsel samtidig med at DSBs strukturelle omkostninger fortsat skal dækkes.

Sammen med nyanskaffelser kan det let koste staten et meget stort milliardbeløb over de næste 10-15 år. Har regeringen overhovedet taget højre for det?

Dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup er rystet over finanslovsforslaget:

– Landets sammenhængskraft ender med at være prisen for de skattelettelser der skal finansieres!

– Vi står i en situation, hvor DSBs problemer var ved at være løst.

Men det scenarie indebærer at DSB har en indtægt, og det ønsker regeringen nu at underminere. Det er ganske enkelt forrykt.

– Med de penge regeringen trækker ud af DSB vil gældsafviklingen blive sat tilbage, og virksomheden vil således ikke kunne drives tilskudsfrit om 10 år.

Samtidig står vi i en situation, hvor DSB forventes at skulle indkøbe nye tog til hele landet indenfor den næste årrække. Hvor skal de penge komme fra?

Regeringen og finanslovsforslaget undergraver jernbanen og DSBs økonomi og smadrer virksomheden med det her forslag.

– Jeg troede ikke, at det var liberal politik at bruge flere penge end man kan spare! Men i det her tilfælde, ender det med at blive resultatet.