Breaking: DSB inviterer nu Dansk Jernbaneforbund til forhandlinger

DSB har nu indkaldt til forhandlinger om ny arbejdstidsaftale og ny TR organisation mandag den 12. november.

Det er de samme spørgsmål, som DSB i sidste uge valgte at afbryde forhandlingerne om.

Det ændrer ikke på, at Dansk Jernbaneforbund altid deltager i de forhandlinger, som vi bliver inviteret til.

Vi går konstruktivt til arbejdet med en klar målsætning om resultater.

Det kræver dog, at der er tale om reelle forhandlinger og det forudsætter, at forbundet ikke bliver mødt med de samme ultimative krav, som forhandlingerne brød sammen på i sidste uge.

Vi kan i sagens natur ikke informere om forhandlingerne, mens de pågår, men vi melder ud så snart, det er muligt.

Relaterede artikler

Medlemsinfo – DSB valgte kaos | 1. nov 2018

MEDLEMSINFO: DSB VALGTE KAOS – TILLIDSREPRÆSENTANTEN | 2. nov 2018

Medlemsinfo – DSB valgte kaos: Arbejdstid | 7. nov 2018