DSB: Nye ansættelseskontrakter samt nye lønsedler

DSB har i disse dage udsendt nye ansættelseskontrakter

Dette har medført adskillige henvendelser til Dansk Jernbaneforbund vedr. indholdet af disse med særligt fokus på lønoplysninger samt anciennitetsdatoer.

Dansk Jernbaneforbund er af den opfattelse, at der er flere ansættelses-kontrakter, der indeholder fejl, hvilket DSB også har måttet konstatere.

DSB udsender ifølge vores oplysninger information om dette forhold.

Ydermere har DSB udsendt nye lønsedler, som i væsentlig grad mangler forklaringer på lønnens sammensætning.

Dansk Jernbaneforbund arbejder i disse dage med en gennemgang af såvel ansættelseskontrakter som lønsedler.

Konstaterer du fejl i lønsedlen eller ansættelses-kontrakten bedes du henvende dig til DSB HR Løn og personaleadministration.

Mere information vil følge.