Kom og fest med KIM & HALLO til Stormøde i Korsør

Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...

Så er det igen tid til Stormøde. Denne gang i Korsør den 12.november 2024. Mødet holdes i Storebælt Feriecenter, og starter kl. 11.00.

Pensionistsektionen har gennem årene holdt mange stormøder, og de senere år er der ved at være tradition for, at der også kommer flot musikalsk underholdning som supplement til den gode mad og drikke og det hyggelige samvær med de gamle kollegaer. Dette år er ingen undtagelse, da dansktop-bandet KIM & HALLO vil spille op til dans.

Som sædvanligt er din partner eller ægtefælle velkommen – vedkommende skal dog selv betale for sin togbillet, mens Sektionen betaler for medlemmer. Ellers er det gratis at deltage, og det plejer at være rigtigt hyggeligt.

 KIM & HALLO

 Under dette kendte orkesternavn gemmer der sig fem topprofessionelle musikere, der siden starten i 1990 har haft det ene mål at blive Danmarks bedste danseorkester. Tre singler, syv albums, mange optrædener på DR, TV2, NRK, SVT og FVT er høsten efter mange års hårdt slid. KIM & HALLO har for længst opnået status som Danmarks mest alsidige danseorkester.

Man kan tale om et omrejsende musikalsk supermarked, hvor hylderne bugner af alt fra “evergreens” til “hit­listemusik”, men fremført med respekt, nerve og show. KIM & HALLO ligger altid stor vægt på publikums-kontakt og elsker at spille på “rigtige” instru­menter, selvom de for længst har taget højteknologien i brug.

Musik for unge og gamle

Mange har i årenes løb forsøgt at tage livet af den danske folkelige musik, men uden held. Efter orkestrets opfattelse kan det aldrig lade sig gøre. Man har til stadighed brug for en type musik, hvor unge og gamle er i stand til at more sig på samme præmisser. På tværs af holdninger, social status, forventninger/ ingen forventninger og musiksmag, samler den folkelige musik menneskene i det for samfundet så vigtige fællesskab, der fornyer troen på i morgen.

Nedenfor ser du programmet og oplysninger om, hvordan du tilmelder dig

Der afgår bus fra Korsør Station kl. 10.30 og 10.45.

Det vil glæde os meget, hvis du kan deltage, du er selvfølgelig velkommen til at

tage din ægtefælle/ samlever med.

Dagens forløb:

Kl.11.00. Velkomst ved formanden for lokalgruppe Korsør, derefter kaffe og kage.

Kl.11.20. Indlæg ved formanden for Sektionen.

Kl.11.50. Spørgsmål fra deltagerne.

Kl.12.15. Frokost med 3 stk. smørrebrød samt 2 øl/vand og 2 snaps.

Kl.13.00. Underholdning med KIM & HALLO.

Kl.13.45. Kaffe med lagkage.

Kl.14.15. Underholdning med KIM & HALLO.

Kl.15.00 Afslutning.

Efter mødet er der bus til Korsør station

Hvis du ønsker at deltage så kontakt:

Lena Ulriksen, Houmannsgade 53 st.th. 8700 Horsens, telefon 2266 9050 eller mail lenalu53@djtr.dk

Husk: Oplys medlemsnummer antal deltagere (højst 2), samt om der ønskes bustransport

Såfremt du ikke har frikort, betales togbillet, dette gælder dog ikke ledsagers.

Tilmeldingen skal være Lena i hænde senest den 04.11.2024.

Med venlig hilsen. Ingelise Klavsen, formand.