Lokomotivførerne i hele Norden står sammen
UDTALELSE FRA DE NORDISKE LOKOMOTIVFØRERES ORGANISATIONER
I denne uge er de nordiske lokomotivføreres faglige organisationer samlet i Finland.
Øverst på dagsordenen står situationen i Danmark efter DSB i december 2017 valgte at opsige overenskomster og lokalaftaler.
Mødet udtaler i den forbindelse:
I øjeblikket hviler alles øjne på situationen i Danmark.
Togdrift bliver i disse år mere og mere globaliseret.
Derfor har vi alle en stor interesse i udfaldet i Danmark. Oveni har lokomotivførere i de nordiske lande stærke traditioner for solidaritet og samarbejde. Og ingen skal være i tvivl:
Lokomotivførerne i hele Norden står sammen!
Mødet i Finland slutter torsdag.
Imens afventer de nordiske organisationer med spænding arbejdsrettens dom og resultaterne af de løbende drøftelser om nye lokalaftaler, der skal erstatte de opsagte aftaler.