Tjenestemændenes Låneforening tilbyder lån på favorable vilkår (ned til 5,6 ÅOP) til medlemmer af udvalgte fagforbund – heriblandt Dansk Jernbaneforbund
Tjenestemændenes Låneforening har ændret på deres procedure således, at man ikke længere skal ansøge om lån via sin lokale tillidsmand.
I stedet ansøges der direkte fra Tjenestemændenes Låneforenings hjemmeside. Her sendes ansøgningen direkte fra som sikker mail – eller man kan vælge at printe den og sende den direkte til:
Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16
2500 Valby
Mrk.: Tjenestemændenes Låneforening.
Når du udfylder låneansøgningen skal du have en pdf af din seneste lønseddel klar. Da lånerammen altid beregnes ud fra din aktuelle løn, skal vi alene bruge én lønseddel.
Forudsætninger for lån er blandt andre:
Medlem af Dansk Jernbaneforbund i minimum et år
Skal kunne afdrage via lønforskrivning fra din arbejdsgiver
Lånet skal være afdraget inden du fylder 70 år – og du skal være fyldt 20 år, når lånet optages
Der kan maksimalt lånes 50% af din årsindkomst – og månedlig ydelse må max være 1/8 af din bruttoløn. Særlige regler afhængig af anciennitet.
Skulle du have nogle spørgsmål, kan du altid kontakte os på dj@djf.dk eller læse mere på www.tjlaan.dk.