OK23: En enig hovedbestyrelse anbefaler Jernbaneforliget

Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...

Dansk Jernbaneforbunds Hovedbestyrelse har behandlet forliget om ny Jernbaneoverenskomst. En enig Hovedbestyrelse anbefaler et ja til forliget. Anbefalingen er enstemmig.

HVEM: Jernbaneoverenskomsten dækker overenskomstansatte tog- og lokomotivførere hos DSB, Arriva og godsselskaberne. Overenskomstansatte S-togrevisorer, metrostewards, stationsbetjente hos godsselskaberne og øvrige ansat på jernbaneoverenskomsten (ikke tjenestemænd).

Jernbaneforliget indeholder en række forbedringer – blandt andet:

  • Bedre løn: Fornuftige stigninger på grundløn og tillæg + Arbejdsgiverne indbetaler 2% mere til pension – og dermed får medarbejderne 2% mere udbetalt i løn og en stigning af fritvalgskontoen på 2% fra 2024.
  • Bedre barsel: Barselperioden med fuld løn bliver forlænget.
  • Bedre muligheder for uddannelse: Flere midler til Jernbanernes Samarbejds- og Uddannelsesfond (JSU)
  • Bedre arbejdsmiljø: Fokus på helbred ved natarbejde.

Du kan læse det samlede forlig HER
(Bemærk, at der i den oprindelige protokol havde indsneget sig en slåfejl i protokollat #14 – der er derfor nu tilføje et rettelsesprotokollat bagest i aftalen)

Der bliver afholdt medlemsmøder om Jernbaneforliget og resultatet kommer til afstemning blandt alle berørte medlemmer – mere info følger om begge dele.