[Bragt i Jernbane Tidende 01-21]
2021 er overenskomstår. Mere end 700.000 offentlige ansatte skal have nye overenskomster. Det hele sker i skyggen af Coronakrisen, der både lægger en dæmper på forventningerne – og puster til dem.
Straks efter nytår startede forhandlingerne om nye aftaler for ansatte i stat, kommuner og regioner. Hvis alt forløber efter planen, ligger der et forlig – en ny overenskomst – klar til april. Men først skal der lægges arm ved forhandlingsbordene og alle berørte lønmodtagere skal stemme om forhandlingsresultatet.
Økonomien er i bakgear
Det hele udspiller sig med Coronakrisen som tungt bagtæppe. Der er ingen tvivl om, at Coronakrisen også er en økonomisk krise, som betyder en reel økonomisk afmatning. Staten kører med et gigantisk underskud og statsgælden vokser for hver dag, der går. Arbejdsløsheden er steget og lønnen på det private arbejdsmarked falder.
Det vil arbejdsgiverne naturligvis forsøge at bruge til at presse den økonomiske ramme ned.
Omvendt er de fleste økonomer enige om, at når det bliver sommer og alle er vaccineret, ja så burde økonomien igen langsomt komme op i omdrejninger. Der er altså ikke udsigt til en langvarig økonomiske krise. Dansk økonomi er grundlæggende sund og stærk. Men ingen ved reelt, hvordan verden ser ud om et halvt år.
Men Corona puster også til forventningerne
Coronakrisen betyder omvendt også, at mange offentlige ansatte forventer et skulderklap. Den offentlige sektor har i høj grad været på overarbejde i snart et år på grund af krisen. Hospitalerne har været overbelagte, plejesektoren har skulle håndtere nye krav og trusler, skolerne har skulle jonglere med fjernundervisning osv. I vores egen verden har jernbanen skulle køre som før krisen – men med en række nye krav i lyset af Corona-krisen.
Coronakrisens helte – de offentlige ansatte – har et helt berettiget krav på anerkendelse. Og flotte ord er bare ikke helt nok, synes de fleste med rette.
Konflikt er ikke så sandsynligt
Det er ikke nogen nem opgave, der venter forhandlerne. Men alligevel ønsker ingen, at man ender i konflikt. I udgangspunktet vil de fleste være enige om, at konflikt skal undgås.
Men selvom konflikttruslen ikke er et centralt pejlemærke, så venter der alligevel hårde forhandlinger. Resultatet burde være kendt omkring 1. marts, hvorefter der skal stemmes. Men om det går som forventet, er alt for tidligt at spå om.