Temaartikel nummer 2 – bragt i Jernbane Tidende 03-2022
Af Søren Kaj Andersen, Centerleder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS)
Overenskomstfornyelser forløber gennem en række faser. Alle faser er vigtige, men særlige faser er afgørende for at opnå forlig og dermed undgå konflikt. Samtidig er det kendetegnede, at faserne udgør et cirkelforløb. Med andre ord griber den ene overenskomstrunde ind i den næste.
Forberedelsen er den første fase, hvor der bliver indsamlet krav fra medlemmer og tillidsvalgte på arbejdspladsen. Kravene og rammerne for forhandlingerne bliver diskuteret både lokalt og i forbundet. Det handler også om forventningsafstemning: Hvordan ser økonomien ud? Hvad sker der i vores branche? Osv. Dialogen med modparten er også vigtig i denne fase. Det kan være møder, hvor særlige udfordringer i branchen bliver taget op. Måske er der endda spørgsmål, hvor parterne tidligt opnår en fælles forståelse, og delaftaler næsten kommer på plads før de egentlige forhandlinger er påbegyndt.
I den anden fase er Industriens Overenskomst traditionelt gennembrudsforlig på mindstebetalingsområdet, der dækker omkring 80% af de beskæftigede på FH/DA området. De resterende 20% er på normallønsområdet og her har transportens Fællesoverenskomst været gennembrudsforlig i de senere år. Kommer der ingen gennembrudsforlig, er der konflikt.
Hvis gennembrudsforligene bliver indgået, skal alle de øvrige aftaleområder derefter forsøge på at lande aftaler. Dette er den tredje fase. Aftalerne skal ligge inden for de rammer gennembrudsforligene har udstukket. Nogle resultater bliver direkte overført fra gennembrudsforligene, men man forhandler også deres egne vilkår og krav. Man kan sige, at forhandlerne ’oversætter’ gennembrudsaftalen med henblik på at tilpasse den til eget område.
I den fjerde fase kan forligsmanden sammenkæde aftalerne i et samlet mæglingsforslag. Hovedreglen er her, at hvis Dansk Arbejdsgiverforening eller Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke modsætter sig det, så fremsætter forligsmanden et samlet mæglingsforslag. I mæglingsforslaget indgår aftaler parterne selv har forhandlet på plads, aftaler der blev indgået med forligsmandens mellemkomst og endelig aftaleområder, hvor man ikke har kunnet nå til enighed – de bliver med andre ord ’samlet op’. Modsætter DA eller FH sig sammenkædningen kan enkeltområder stemme om sine aftaler samtidig med at konfliktrisikoen vil stige markant.
Som den femte fase følger afstemningen om mæglingsforslaget. Der er tale om en urafstemning blandt fagforbundenes medlemmer og afstemninger i arbejdsgiverne kompetente forsamlinger. Bliver mæglingsforslaget vedtaget er arbejdsfreden sikret for den kommende overenskomstperiode. Bliver det derimod stemt ned kan vi ryge ud i en storkonflikt.
Når hverdagen atter har indfundet sig, ser vi på mange aftaleområder at der foregår udvalgsarbejde og forskellige typer af projekter. Dette er den sjette fase og løber direkte op i forberedelsen af den efterfølgende overenskomstrunde. Udvalgsarbejde og projekter kan omhandle spørgsmål, der kom op i forhandlingerne, men hvor det ikke var muligt at nå frem til nogen aftale. Årsagerne kan være flere; uenighed, manglende viden osv. Formålet med udvalgs- og projektarbejde vil typisk være at forsøge at skabe en fælles viden og forståelse, der eventuelt kan lede frem til nye løsninger i den efterfølgende overenskomstrunde.
FIGUR: Overenskomstfornyelsens faser og konfliktrisiko
