Der er godt nyt til pensionede tjenestemænd, der overvejer at komme tilbage på arbejdsmarkedet:
Staten har aftalt med de statsansattes fagforeninger, at tidligere medarbejdere som nu er pensionerede, kan komme tilbage på arbejdsmarkedet i et job og få samme løn og pensionsindbetalinger som alle andre. Det er fordi, der for tiden er mangel på arbejdskraft.
Hvis du tager et job, får du altså løn efter overenskomsten for det arbejde, du tager, og hvis du tidligere har aftalt en individuel løn, fordi du allerede er vendt tilbage til et job, er der en overgangsordning, så du senest fra 1. januar 2023 får overenskomstlønnen.
Du kan dog ikke gå direkte fra dit normale job på normale vilkår til denne ordning, for man vil godt undgå misbrug.
Parterne håber, at så mange som muligt vil hjælpe med at fylde de tomme hulle på arbejdsmarkedet ud, så alle får glæde af ordningen.
Dansk Jernbaneforbund stillede netop krav om dette i forbindelse med OK21 forhandlingerne og det gør naturligvis kun nyheden endnu bedre.
Du kan læse mere her:
https://www.medst.dk/nyheder/cirkulaere-om-aftale-om-overenskomstdaekning-af-pensionerede/