Pensionistkursus 31. marts – 2. april 2025

Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages Pensionistkursus på Hotel Svendborg i Svendborg 31. marts – 2. april 2025.

Kursusindhold:

Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister.

Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og et indblik i Det gode ældre liv, er dette kursus et tilbud, du bør benytte.

Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig.

48 pensionister kan deltage.

Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal tilmeldingsformularen nedenfor udfyldes.

De udtrukne deltagere vil også denne gang modtage besked direkte fra forbundet via e-mails senest den 14. marts 2025, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil fremgå.

Så vær opmærksom på dine e-mails, også de uønskede e-mails i de dage. 

Har du ikke tilgang til e-mail, vil brev blive fremsendt via sædvanlig postomdeling. Afslag vil også blive fremsendt via e-mails.

Kurset starter mandag den 31.marts og slutter onsdag den 2. april 2025.

Tilmeldingsfrist 2/3 kl. 24.00.

Tilmeldingsformular til Pensionistkursus 31. marts – 2. april 2025