Preben S. Pedersen genvalgt som forbundsformand

Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...

Dansk Jernbaneforbund har netop afsluttet sin 56. kongres. På kongressen blev nuværende forbundsformand, Preben S. Pedersen genvalgt. Som næstformand valgte kongressen Mikkel Channo Jessen, der er fællestillidsmand for togførerne i DSB. Som Forbundshovedkasserer var der genvalg til Kirsten Andersen.

Billede: Forbundsformand Preben S. Pedersen (tv.) og nyvalgt forbundsnæstformand Mikkel Channo Jessen (th.)

Dansk Jernbaneforbund har netop afsluttet sin 56. kongres med et genvalg til forbundsformand Preben S. Pedersen. Forbundsformanden blev valgt med knap 60% af stemmerne i et kampvalg mod Jakob Gade Bro, der er fællestillidsrepræsentant for lokomotivførerne i GoCollective.

– Jeg er både stolt og ydmyg over valget, og jeg takker kongressen for tilliden. Efter et kampvalg som dette er det min fornemmeste opgave at sikre samling i hele organisationen. Det står øverst på min liste over kommende opgaver. Dansk Jernbaneforbund har heldigvis en størrelse, hvor vi i forbundsledelsen kan komme rundt i hele organisationen. Det vil fortsat være vores topprioritet i ledelsen, siger forbundsformand, Preben S. Pedersen.

Der var nyvalg til næstformandsposten. Fællestillidsrepræsentant for togpersonalet i DSB, Mikkel Channo Jessen blev valgt til næstformand uden modkandidater. Forbundshovedkasserer, Kirsten Andersen blev genvalgt – også uden modkandidat.


Kirsten Andersen blev genvalgt som forbundshovedkasserer