Vold og trusler skal anmeldes indenfor 72 timer

Vi oplever desværre til tider, at medlemmer ikke får anmeldt en voldssag til politiet inden for de 72 timer, der er fastsat i voldsofferloven.
Det betyder, at den ramte mister retten til godtgørelse for svie og smerte, samt erstatning for tab arbejdsfortjeneste og differencekrav fra nævnet for voldsofre.
Det handler ikke om småpenge
I en tidligere sag havde et medlem heldigvis fået anmeldt sagen til politiet inden for 72 timer. Det betød, at medlemmet fik mere end 1.000.000,00 kr. skattefrit ud over erstatningen som skadelidte fik fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for varigt mén og tab af erhvervsevne.
DERFOR KAN DET IKKE SIGES OFTE NOK: VOLD OG TRUSLER SKAL ANMELDES INDEN FOR 72 TIMER TIL POLITIET.
1.000.000,00 kr. kan ikke gøre medlemmet rask. Men 1.000.000 kroner giver trods alt en mere tryg tilværelse, når man står med knust arbejdsliv.